Depot 1 /Snorre Näsman

Grafisk Design

Navnligt tre forhold skal sikres, for at et design lykkes: Opmærksomhed + identifikation + forståelse.
For det første skal målgruppen bemærke designet – ser folk ikke eksempelvis en plakat, virker den selvsagt ikke.
For det andet skal målgruppen kunne identificere sig med designet – de skal genkende sig selv i den æstetiske stil og instinktivt føle, at designet henvender sig til dem.
Og endelig skal målgruppen naturligvis forstå, hvad designet kommunikerer.
Lykkes et af de tre forhold ikke, vil et design ikke opnå den ønskede effekt.

Derfor handler al visuel kommunikation grundlæggende om at forstå sin målgruppe. Og derfor vil det altid være af høj prioritet, at vi sammen får en klar opfattelse af, hvem vi taler til.
Når dette forhold er på plads, ser vi på designet med målgruppens øjne og kan lave kvalificeret, målrettet kommunikation, der får fat i de mennesker, vi ønsker at få i tale.


Tryksager

En vigtig del af kommunikationen er at vælge de rigtige medier.
Jeg har bred erfaring med design af tryksager som plakater, foldere, badges, folieprint, T-shirts m.v.
Gennem flere gode samarbejdspartnere fra trykkeri- branchen kan jeg indhente fordelagtige tilbud, der både kan tilgodese den kræsne næse og det begrænsede budget.

Jeg sørger gerne for kontakten til trykkeriet og tager således ansvar for hele produktionen og sikrer, at den endelige tryksag lever op til forventningerne.

Udvalgte projekter kan ses via menuen til venstre.